Det økonomiske Kredsløb

Det økonomiske kredsløb.

Det økonomiske kredsløb er en  forenklet model for de økonomiske sammenhænge og pengestrømmene.

Det økonomiske kredsløb består af 5 elementer: husholdning, virksomheder, den offentlige sektor, pengeinstituter og udlandet.

 Disse elementer påvirker hinanden og er afhængige af hinanden.

Husholdningerne repræsenterer forbrugssiden. For at kunne købe varer og tjenester udøver de modydelser. Modydelserne er arbejdskraft. De sender også pengene videre i form af skatter og afgifter til det offentlige. De låner penge og sparer deres penge op i pengeinstituterne.

Virksomhederne repræsenterer produktionssiden. Virksomhederne bestemmer hvad og hvor meget der skal produceres. Deres produktions omkostninger indebærer lønninger til deres ansatte altså til husholdninger og derved er der en pengestrøm. Virksomhederne skal også betale afgifter til det offentlige og de får også eksportindtægter og foretager investeringer. Importere også varer fra udlandet.

 Virksomhederne og husholdningerne er afhængige af hinanden fordi at husholdningerne har brug for de produkter virksomhederne laver og virksomhederne har brug for husholdningerne i form af arbejdskraft og andre ydelser.

Den offentlige sektor.

Den offentlige sektor består af stat, regioner og kommuner. Dens udgifter er drift af offentlige institutioner, anlæg af nye bygninger og veje og tilskudsordninger til erhvervslivet. Dens indtægter kommer næsten udelukkende fra skatter og afgifter.  Den står også for lønninger og overførselsindkomster.

Pengeinstitutionerne omfatter banker, real kredit institutioner og andre pengeinstitioner der formidler lån. Virksomhederne og husholdninger opsparer penge i pengeinsitutionerne og pengeinstitutionerne udlåner midlerne til andre husholdninger og virksomheder som bruger pengene til forbrug og investeringer. Penge institutionerne lever af at udlånsrenten er større end indlån.

Udlandet:en del af Danmarks årlige produktion af varer og tjeneste ydelser bliver eksporteret (solgt) til udlandet. Der bliver foretaget investeringer begge veje.

Vi importerer også en del af udlandets varer og tjeneste ydelser. Husholdningnerne køber varer produceret i udlandet og virksomhederne køber råvarer og produktionsudstyr i udlandet.  De afsætter til gengæld nogle af deres varer til de udenlandske købere.

Staten kan vælge at påvirke det økonomiske kredsløb ved at regulere statens finanser. De kan føre kontraktiv og ekspansiv finanspolitik.

Eksempel på hvordan ekspansiv finanspolitik påvirker det økonomiske kredsløb.

Lad os lade som om at det offentlige vælger at fører ekspansiv finanspoltik ved at nedsætte indkomstskatterne. Husholdingerne vil få flere penge til forbrug og de vil kunne købe flere vare af virksomhederne. Der vil blive skabt flere jobs og væksten vil stige.  De offentlige finanser vil blive forværret da de ikke får lige så mange penge gennem skatterne.

Importen vil stige pga. den stigende vækst.  Pga. dette vil Betalingsbalancen forværres.

 

Forsyningsbalancen.

Man kan beskrive den samlede økonomi i et land med en ligning som kaldes forsyningsbalancen.

Den hedder: Y=C+G+I+X-M

Y: står for Yield, det er den samlede indenlandske efterspørgsel.(BNP)

C: Det samlede private forbrug

G: Det samlede offentlige forbruig

I: De samlede investeringer

X: Samlede eksport

M= den samlede import.

 Burde også have været en figur, men kunne ikke uploade den

Read Full Post »