Asmaa Abdol-Hamid

Af Sukhpreet og Alexander

Asmaa Abdol-Hamid er en dansk-palæstinensisk socialrådgiver og samfundsdebattør, der har fået en del omtale i pressen fordi hun som troende muslim stillede op som folketingskandidat for partiet Enhedslisten i 2007. Hun blev voldsomt, fordi hun insisterede på at bære tørklæde og hun nægtede at give hånd til mænd, hvilket jo er den måde man normalt hilser på i Danmark. Dette skabte en enorm debat.

 Man snakker om tre former for identitet. Den første, den rene identitet, er der hvor man som menneske med anden etnisk baggrund, vil fastholde sine traditioner, religioner og normer – denne type identitet sætter klare grænser. Den rene identitet bruges også som middel til at skaffe sig et positivt selvbillede i en situation hvor man bliver diskrimineret.

I den anden, bindestregsidentiteten, forsøger man modsat at bygge en bro mellem sin oprindelige etniske kultur og den kultur man lever i. Fx snakker en tyrkisk familie måske tyrkisk i hjemmet, men dansk i offentligheden.

Den tredje og sidste er den kreolske identitet. Denne adskiller sig fra de to andre, fordi der hvor de to andre taler om bindestreger og grænser, taler denne om en blanding. Her kan en person med anden etnisk baggrund fx gå i Moske den ene dag, og gå på diskotek den anden.

Som tidligere nævnt, har Asmaa Abdol-Hamid fået en masse omtale, fordi hun insisterede på at have tørklæde på i folketinget, og fordi hun nægtede at give hånd til hende mandlige kollegaer. Ud fra disse forholdsvis ekstreme standpunkter, må vi konkludere at hun er den rene identitet. Hun har valgt ikke at give afkald på hendes traditioner og værdier, hvilket, om det er hendes intension eller ej, er ensbetydende med at hun ikke vil fuldt integreres.

På den anden side, kan man dog også argumentere for at hun til en hvis grænse også har noget bindestregsidentitet i sig. Hun har trods alt valgt at tage en højere handelseksamen fra Tietgenskolen i 2000 og hun blev desuden uddannet socialrådgiver fra Den Sociale Højskole, Odense i 2004. Hun er gået ind i dansk politik, og det må betyde at hun også er interesseret i at gøre noget godt for Danmark. Derfor har hun også noget bindestregsidentitet i sig, men den kreolske identitet, mener vi ikke hun er i besiddelse af.

Read Full Post »

Bandekriminalitet

Af Sukhpreet, Sengül og Sana

Vi har valgt at arbejde med emnet bandekriminalitet og vores problemformulering lyder således – ”Hvilke årsager kan der være bag, at unge kun vælger at tilknytte sig til andre personer af samme etnisk baggrund”.

Vi vil besvare problemformuleringen ved hjælp af disse problemstillinger

1) Hvilke grunde er der til at unge vælger at udskifte familiemedlemmer med bandemedlemmer?
2) Hvorfor er det at bander bekæmper hinanden?
3) Hvad medfører så at unge ikke integrere sig i det danske samfund og lever iblandt unge minoritetsgruppe?

Bander = familie:

For mange bandemedlemmer udgør medlemmerne en form af et familieforhold til hinanden. De vokser, og udvikler sig gennem disse bander. Derfor spiller sammenholdet en vigtig rolle for bandernes udvikling. Disse personer som er medlem af nogle bander har oftest ikke et godt forhold til deres egen familie. De er på en måde mønsterbrydere fra familiens traditioner og normer. Oftest er disse medlemmer enten elevtypen; c eller d, det vil sige, at de enten kun gå i skole for at socialisere sig endnu mere, ved hjælp af at være med i et fællesskab, eller også er det elvetyper der har det svært med at følge med i skoleundervisningen. Så man kan sige, at de bliver socialiseret af omgangskredsen, altså bliver de påvirket, og manipuleret af banderne omkring dem. 

De er isoleret fra samfundets videreudvikling, og forbliver på denne måde, kun integreret en vis grad, hvor samfundet i nogle tilfælde reagere negativt på. Bander betegner ikke sig selv, som bander men som et broderskab.

 Bander bekæmper hinanden:

To bander med forskellige kulturelle kapitaler, kan gå imod hinanden i disse tider. Forhandlingerne imellem hvilken bande der har ”magten” over et vis område medfører ofte, at bander bekæmper hinanden. Den negative del af denne metode er, at banderne bekæmper hinanden ved hjælp af vold og brug af andre midler. Den positive del kan muligvis være, at der ikke er et stort antal grupper i et område. Det vil sige, at politiet ikke behøver, at bekymre sig om de små grupper, men i stedet for fokusere på de større problemområder i Danmark, såsom i Hundige.

Bander med indflydelse, får en vis status blandt beboere i det område banderne færdes i. Hvis man ser på det, med fortolkende briller kan man sige, at når banderne føler at de har overtaget et område, får de en vis magtfornemmelse der kan føre til, at de hele tiden bliver ’ivrig’ efter flere områder, og derfor vælger de at gå imod andre bekæmpelser af bander.

 Årsager til hvorfor unge ikke integrere sig ind i det danske samfund

En af grundene kan være at de unge ikke føler sig ´velkomne´ af samfundet, ellers også er det genneralt tryggere for en person med etnisk baggrund at være i det selskab, hvor alle har den samme kultur som en selv. De forskellige traditioner og normer i den danske kultur kan være skræmmende, da man er meget åben. Hvis man i modsætning til danskerne kommer fra Mellemøsten, kan det være svært forholde sig til de fremmede traditioner og normer.

… det var det vi nåede J

Read Full Post »

Bandidos

Kasper, Martin C., Stewen og Søren

Bandidos er navnet på den verdensomspændende motorcykelklub, der i praksis er kendt som en rockerklub, hvor alle medlemmer bærer et karakterisktisk rygmærke i form af en desperado med sombrero. I Danmark er klubben en af de største og mest forgrenede motorcykelklubber, med omkring 130-160 medlemmer i alt.

Klubben blev dannet den 4. marts 1966 i San Leon, Texas af Don Chambers. Dets slogan er We Are The People Our Parents Warned Us About I sommeren 1992 blev en del række af små motorcykelklubber i Nordsjælland, slået sammen og blev probationary (optaget) hos klubben. Den 25. juni 1993 blev Danmark det andet land i Europa, der fik en afdeling. Bandidos blev for alvor kendt i 1996, under det der blev døbt Rockerkrigen, hvor de sloges med Hells Angels om rockerherredømmet i landet. Efter to års blodig krig mellem de to klubber, der også medførte en massiv politiindsats og indførelse af en “Rockerlov”, indgik de en fredsaftale. Klubben har afdelinger i København, Roskilde, Hillerød, Stenløse, Holbæk, Frederiksværk, Helsingør, Køge, Næstved, Horsens, Kolding og Aalborg. Deres støtteklub går under navnet Guardias Diablo og holder til i Esbjerg og Randers. Klubben har 2000-2500 medlemmer fordelt på næsten 200 afdelinger i 17 lande. Det er den danske Jim Tinndahn , der er præsident for Bandidos i hele Europa og Asien. Bandidos er en verdensomspændende motorcykel klub som også er kendt som en rockerklub. Grunden til at disse klubber opstår kan være fordi at en masse mennesker, der er langt nede i samfundet, for ved hjælp af kriminalitet, kan personerne måske opnå nogle almene værdier. Børn og unge der måske er under middelklassen kan blive undertrykt af skolesystemet og have svært ved at klare sig i skolen og dette kan i sidste ende føre til kriminalitet. De unge bruger også kriminalitet for at påvise deres despekt for de uopnåelige middelklasseværdier. Der bliver trukket meget skarpe grænser mellem hvem der er venner og hvem der er fjender, venner er dem med samme tankegang som dig selv og fjender er dem med anderledes tankegang. de mener at hvis folk har en anden tankgang end dig selv, så er du i din fulderet til at angribe eller ødelægge ting eller steder, som dine ”fjender” ejer eller opholder sig ved. Derfor mener de det fx er iorden at kaste granater ind på steder som ejes af deres fjender.

Read Full Post »

Hvorfor kommer nogle unge indvandrere ud i kriminalitet?

Af Simone, Anna og Nicoline 2n.

Hvorfor kommer nogle unge indvandrere ud i kriminalitet? I artiklen ”Jeg tror ikke, at kriminelle har specielt dårlige gener” hører vi om to andengenerationsindvandrere som begge har lagt det kriminelle liv bag sig. Jan Hussain fortæller om starten på sin kriminelle løbebane, hvor det at føle sig udenfor i samfundet var grundlaget for, at han fandt sammen med folk, som havde de samme frustrationer som ham. Når han gik sammen med vennerne, kunne de godt finde på at overfalde folk. ”Ikke for at røve dem eller noget, men for at komme af med vreden” Dette beskriver en frustration og en følelse af at være magtesløs, og ikke have noget at tage sig til. Det er en holdning de er fælles om. De kalder det ’grupperingen’ eller ’netværket’ Her er de sammen om en fælles ”sag” og har samme værdier. De støtter hinanden og føler et ansvar for hinanden. Det giver respekt og rigdom, men som Jan siger, er det falske statussymboler, der i sidste ende ikke gavner samfundet.

En anden vi møder i teksten er Besir Zeciri som også har været involveret i det kriminelle miljø. Han fortæller også, om det at føle sig udelukket fra det danske samfund, hvilket også viser en forskel i den kulturelle kapital hos danskere og indvandrere. Han giver et eksempel, han oplevede juleaften. Han rendte rundt i gaderne med vennerne juleaften og kedede sig, for de holdt jo ikke jul. De beslutter sig for at vælte et juletræ der står og pynter på et torv. Idet de gør det kommer en ældre dame forbi og råber af dem. Da de råber efter hende begynder hun at græde. Han går over til hende og siger; ”Vi gør de her ting, fordi vi keder os. Vi har ikke noget at lave. Der er ikke nogen der invitere os til at holde jul og alt det der”. Det viser tydeligt, både hvordan de ikke føler sig velkommen fordi vi ikke har en fælles kulturel kapital, og at det derfor nogle gange kan være svært at forene de forskellige kulturer.

Jan mener at grunden til nogle søger livet i bandemiljøet er, at de føler sig udstødt fra samfundet og dets regler og normer. Dermed ryger de ud i et parallelsamfund, hvor de lever som i oprindelseslandet eller, som i de kriminelle unges tilfælde, simpelthen danner deres egne regler. Denne form for integration kaldes segregation. En anden grund er som han siger; ”Jeg tror ikke, at kriminelle har specielt dårlige gener. Hvis du hele tiden får det her pres, hvis du hele tiden bliver kaldt for perker og får at vide, at du ikke tilhører samfundet, så hober det sig op som vrede”.

Det er vigtigt at begge parter i et kulturmøde er villige til at engagere sig i og skabe respekt for de anderledes normer, for ellers er forskellige reaktioner medvirkende til, at der skabes et stort skel mellem kulturerne i form af en manglende forståelse for andre, og det kan blandt andet føre til ghettoisering og, især blandt unge, kriminalitet.

Read Full Post »

Ny meningsmåling foretaget

Af Kasper Martinsen, Søren Fredberg og Martin Nørager

Marginalvælgerne skifter side, så snart partiernes medlemmer dummer sig. Og da disse marginalvælgere har en afgørende betydning for valgets udfald, må partiernes medlemmer, tænke sig om en ekstra gang, før de foretager sig noget.

Igennem den seneste tid har vælgerne fået en masse at tænke over. Lene Espersens ferie, Helle Thorning Schmidts skattesvindel osv. Dette har påvirket vælgerne, da mange har forskellige holdninger til disse kontroversielle hændelser. Den nye meningsmåling vi et lille rødt flertal. Marginal-vælgerne har formentligt skiftet parti efter Helle Thorning Schmidts ”lille fejl”, som hun omtaler det. S er gået fra 30% til 25% af stemmerne på blot få måneder. En forholdsvis markant ændring. Lene Espersens ferie-sag har dog også har en betydning for K’s vælgere. Det næste valg, kan derfor blive fatalt for K, da de kun står til 6% af stemmerne. Liberal Alliance har derimod forsat fremgang. De står til 4,5% af det næste valgs stemmer. Dette betyder, at V nok burde tage en snak og bliver gode venner med Liberal Alliance, da de kan have stor indflydelse på, hvordan valget vil ende.
Helle Thorning Schmidt ligner stadig en fremtidig statsminister. Dog skal der ikke ske mange hændelser, som skader S, før, at vælgerne skifter og dermed er der i stedet udsigt til endnu en V-regering.

Read Full Post »

Udenlandske unge er hårdere ramt af finanskrisen end danske unge

Af Sebastian, Anel og Joachim

Den økonomiske krise har resulteret i den største recession på internationalt plan, siden 2. verdenskrig. Denne tilbagegang i den økonomiske balance har medført at mange jobs er blevet nedlagt, denne nedlæggelse af mange jobs, har medført en stor arbejdsløshed, som vil stige og blive på et højt niveau selv lang tid efter at krisen er endt. Hvilket vi også ser nu, men der er grupper i samfundet der er hårdere ramt af økonomiske ændringer end andre, f.eks. unge.
Som sagt er mange blevet fyret pga. finanskrisen, og dem der har formået at beholde deres jobs, har oplevet at deres arbejdstimer er blevet skåret ned, timeløn er skåret ned, samt andre firmafordele. Selvfølgelig er det foregående bare en generalisering af hvad der er sket på arbejdsmarkedet og har varieret i forskellige lande, alt efter hvordan de ledende politikere/ledere har tacklet krisen, altså alt efter hvilken type finanspolitik, pengepolitik, arbejdsmarkedspolitik, valutapolitik og indkomstpolitik det pågældende land har ført. Nogen personer er også ansat i en sektor som er hårdere ramt af makroøkonomiske variationer end andre, f.eks. firmaer der sælger store yachts, da en dårlig makroøkonomi vil gøre at folk ikke har særlig mange penge mellem hænderne, og færre vælger at bruge pengene på dyre materielle goder. Unge er mere påvirkede af denne marginalisering, da de mangler arbejdssøgningsevner, kvalifikationer, arbejdserfaring og finansielle resurser til at finde nye jobs, eller komme ud på arbejdsmarkedet første gang. En konsekvens af dette er at unge er mere tilbøjelige til ikke at blive ansat, eller at blive ansat på en mere ustabil kontrakt. Det her gælder selv i tider med god økonomi. I tider med dårlig økonomi har unge altså sværere ved at komme ud på arbejdsmarkedet som førstegangsarbejdstagere, og også ved at holde på jobbene eftersom man hellere fyrer en nyere medarbejder med mindre arbejdserfaring. Og det var præcis hvad man så under krisen, tal viser at siden 2007, er 2,1 millioner unge mænd, og 1 million unge kvinder er blevet arbejdsløse i et stort udvalg af lande inklusivt de fleste europæiske lande, Australien, Canada og USA, tilsammen udgør disse lande ca. 60% af den globale økonomi. Igennem samme periode har man set en stigning i arbejdsløsheden i europæiske lande på 6,1% for mænd, og 3,5% for kvinder, mens den steg med en lavere rate på 2,1% for middelaldrene mænd og mænd i 30’erne. I USA er arbejdsløsheden steget med en større værdi, specielt for unge mænd. Regeringer rundt i verden er meget bekymrede over den store arbejdsløshed blandt unge, da den har en stor økonomisk pris (overførselsindkomster stiger), men også fordi det generelt højner kriminaliteten, psykiske problemer blandt unge, en større mængde unge der tager stoffer, og social udelukkelse af de ikke-arbejdende. Desuden giver arbejdsløshed i de tidlige år, en større tendens til at de arbejdsløse forbliver arbejdsløse også senere i livet. Man ser i USA også en tendens til at flere og flere College-studenter bliver lukket ude af uddannelserne, da flere og flere af deres forældre går ned i løn, eller bliver fyret, hvilket giver mindre økonomisk støtte fra hjemmet til studenterne, og da bankerne ikke er glade for at lave studielån, eller lån generelt, har flere studenter problemer med at tage lån, og kan derfor ikke færdiggøre en uddannelse eller måske endda starte på en. Dog giver håbet om en høj løn senere i livet, studenterne mere mod, og mange bliver ved og tager et direkte lån, gennem studenterlånerforeninger. Desuden ser man at nogle studenter dropper ud af college, og mister modet også af frygten for ikke at kunne få arbejde når de kommer ud.

Read Full Post »

Politikernes fejl medfører konsekvenser

Af Mathilde og Sukhpreet

Inden for det sidste år har politikerne lavet katastrofale fejl som har haft stor effekt på danskeres synspunkt. Fejl som Helle Torning Smidt og Lene Espersen har begået har rystet kernevælgerne hos de to politikere.

I foråret 2010 blev Helle Torning anklaget for snyd i skat og det medførte store spørgsmålstegn hos den danske befolkning. Tiltroen til politikerne falder jo flere fejl de begår, sådan ser det i hvert fald ud i øjeblikket. Flere og flere meningsmålinger resulterer kæmpe fald fra kernevælgere til forvirrede og skuffede danskere. Samfundskritikerne mener at hvis det forsætter på denne måde vil det have langvarige konsekvenser for de forskellige partier.

En ny undersøgelse som bygger på holdninger hos 1.640 danskere viser at danskerne rigtige mening om de forskellige partier. Undersøgelsen er blevet foretaget af analyseinstituttet Epinion for Københavns Universitet.

Fx Socialdemokraterne bliver forbundet med ‘den trælse blondine’ fordi partiformand Helle Thorning-Schmidt er kaldt en svag leder. Men dette er ikke nok. Statsminister Lars Løkke Rasmussen er kaldt en rundflødebolle, der ikke er markant som statsminister.

Landet over bliver politik mere og mere kritiseret, blandet andet på grund af politikernes gentagne fejl.

Read Full Post »

Er fattige børn dumme børn?

Af Katia Thanild og Stewen Pedersen

Hvordan påvirker økonomien de sociale klasser i samfundet? Er der en vis sammenhæng, og hvis ja hvilke effekter har dette på det pågældende individ?

Der er et generelt billede af, at unge fra økonomisk stærke familier får længere uddannelser, og i fremtiden ender i en bedre økonomisk situation. Dette skyldes i høj grad arv, men til dels også miljø. Det ses ofte, at børn fra familier med lave indkomster ikke er socialt rustet til at få en længere uddannelse, da dette kræver stærke sociale færdigheder, samt evnen til at indgå i et fællesskab. Forældrenes lave indkomster, kan skyldes arbejdsløshed, og kan derfor medføre, at de pågældende ikke har et tilstrækkeligt stort netværk. Dette smitter af på børnene, da de ser forældrene som rollemodeller, og derfor findes det at have et lille netværk naturligt. Det kan resultere i, at de selv ender ud i samme situation.

Dette er selvfølgelig en generel opfattelse af situationen og der findes undtagelser. Det ses gang på gang, at børn fra økonomisk svage familier har evnen til at gennemføre en højere uddannelse og derfor bryde mønstret. Der er en vis sammenhæng mellem ressourcesvage familier og barnets evne til indlæring. Da familier ofte mangler en højere uddannelse kan dette volde problemer i det, at forældrene ikke er i stand til at hjælpe barnet med lektier. Igen kan dette problem resultere i, at barnet bliver isoleret fra fællesskabet, da det kan komme bagud i folkeskolen eller i værste tilfælde ende med slet ikke at blive optaget på f. eks gymnasier eller andre ungdomsuddannelser.

Disse dilemmaer kan skyldes mange faktorer og er desværre nok en naturlig del af samfundets opbygning.

Forældrenes indkomster spiller derfor en stor rolle i barnet hverdag og har her betydning for hvordan dette omgås socialt. Da det ikke er en mulighed at stille alle økonomisk lige, bør andre ressourcer tages i brug. Her f. eks flere børnepenge eller ekstra hjælp til børn med indlæringsproblemer.

Read Full Post »